Naturligt ægteskab og sakramentalt ægteskab

Ægteskabet er en del af skabelsesordningen. Det er en pagt, som Gud har ønsket at mennesket skal indgå i ”fra skabelsens begyndelse” (jf. Mark 10,2-12). Derfor følger en mand og en kvinde Guds plan, når de gifter sig med den rette indstilling, og derfor vil Guds nåde også være med i denne pagt. De der blev gift før Kristus, og de ikke-døbte, der gifter sig i dag, indgår et ”naturligt ægteskab”, som er fuldt ud gyldigt, hvis parterne har den rette indstilling til hvad ægteskabet er.

Med Kristus er ægteskabet blevet ophøjet til et sakramente, når det indgås mellem to døbte. To døbte, der gifter sig, indgår stadig et naturligt ægteskab, men i kraft af deres dåb får de del i den ægtepagt, som Kristus har indgået med Kirken, og deres ægteskab bliver derfor også et synligt tegn på Kristi kærlighed til Kirken. Derfor indgår to døbte et ”sakramentalt ægteskab”.

Når en katolik og en ikke-døbt gifter sig med kirkens tilladelse, er deres ægteskab gyldigt, men det forbliver kun et naturligt ægteskab. Ingen kan dog sige om Guds nåde virker mere eller mindre i deres ægteskab end i et sakramentalt ægteskab. Det afhænger af hvor villige parterne er til at samarbejde med nåden. Selvom den ene part ikke er døbt, er ægteskabet stadig værdifuldt og en del af Guds plan. Det signalerer bare ikke det samme udadtil som et sakramentalt ægteskab.