Undervisning

Folk der skal giftes bruger utrolig meget tid på at forberede deres bryllups- dag. Det behøver der ikke være noget galt med, hvis man bare husker også at forberede sig til ægteskabet. Brylluppet varer én dag, ægteskabet varer hele livet! Derfor har Den katolske Kirke i Danmark udviklet et undervisnings- program, som skal hjælpe parrene med at forberede sig til både bryllup og ægteskab. Dette program skal danskboende par igennem uanset om de skal vies i Danmark eller i udlandet.

 

For at få den nødvendige undervisning skal I melde jer hos jeres sognepræst eller den præst, I ønsker at blive viet af. I begynder undervisningen med ham, mens andre dele af undervisningen varetages af et team af undervisere. Undervisningsforløbet er delt op i 8 moduler (en liste over dem findes under 'Materiale'). Halvdelen af dem vil blive gennemgået på en kursusdag. Det er vigtigt, at I melder jer hos præsten senest 6 måneder før den dag, I ønsker at vies. Husk også at tilmelde jer kursusdagen i god tid.